– De har dét til fælles, at de tror på musikkens kommercielle potentiale!


Musikkens værdi i organisationer

Vi bød erhvervslederne op til en refleksionsdans om netop dét spørgsmål, så vi samstemmigt kan finde en fælles melodi, der skaber genklang i danske virksomheder.

En fælles melodi, der baner vejen for at udbrede kendskabet til musikkens værdi og dét at udnytte et uopdyrket marked til gavn for både virksomheder og komponister. 

Hjerneforskeren slog tonen an
Hjerneforsker, Peter Vuust, slog tonen an på klaveret og fremførte en energisk og yderst informerende ’show and tell’ performance om musikkens indvirkning på menneskets hjerne. Mange af virksomhedslederne spidsede hurtigt ører, mens hjerneforskeren oplistede og uddybede de mange saglige og kommercielle grunde til at være med på noderne, når det handler om at anvende musik som strategisk kommunikationsmiddel.

 Foto: CarstenAndersen · Hjerneforskeren, Peter Vuust

Foto: CarstenAndersen · Hjerneforskeren, Peter Vuust

Dialog er vejen frem
I MusicBusiness 2020 tror vi på, at dialog mellem kunstnerne og virksomhedslederne kan bane vejen for strategiske partnerskaber, der gavner begge parter ved at udvide den kommercielle kage for komponistbranchen såvel som for erhvervslivet. Efter vores brobyggende møde mellem to brancher, der deler et fælles formål, er den tro kun blevet styrket.

Musikkens fremtid i virksomheder
Flere af erhvervslederne rejste sig under arrangementet og tilkendegav deres støtte til udbredelsen af musik i virksomheder. "Der er brug for det", tilkendegav flere af dem. Der er desuden kommet mange positive tilbagemeldinger fra deltagerne, som vi sætter stor pris på.

På bagkant af arrangementet tør jeg godt forudsige, at flere af Soundboard-medlemmerne vil have en finger eller to med i spillet, når det handler om, hvordan virksomheder i fremtiden indfrier det kommercielle potentiale, som musikken rummer.

Refleksionsdansen mellem to industrier er godt i gang, og så længe musikken spiller, så vil vi fortsætte med at komponere nye forretningsmuligheder til gavn for erhvervslivet og den kreative industri.

Evaluering af Superliga Soundboardet
I sidste uge bloggede vores direktør for forretningsudvikling, Jens F. Kofoed, om forventningerne til erhvervslivets møde med den kreative industri til vores stort anlagte Superliga Soundboard vol.2 på Nimb i Tivoli. Nu er det tid til at løfte sløret for, hvad vi tager med fra erhvervstopmødet. 

Hovedbudskabet fra dagen
Det positive hovedbudskab fra dagen er, at de 24 erhvervsledere og 10 komponister er enige om, at musik rummer et stort uudnyttet kommercielt potentiale. Dette bakkes op af de to hjerneforskere. Spørgsmålet er blot, hvordan man helt konkret skal indfri det uudnyttede potentiale? 

  Dreamer's Circus leverede en flot performance på Superliga Soundboardet.       Foto: Carsten Andersen

Dreamer's Circus leverede en flot performance på Superliga Soundboardet. 
Foto: Carsten Andersen