Nu på torsdag den 10. dec kl. 12.30 afholder vi vores stort anlagte erhvervskonference – vores Superliga Soundboard vol.2 – på Nimb i Tivoli.


 Skrevet af Director of Business Development, Jens F. Kofoed

Skrevet af Director of Business Development, Jens F. Kofoed

Her byder vi erhvervsledere fra bl.a. ISS og Mærsk samt MF’ere og førende forskere
op til dans.

En dans, hvor vi svinger taktstokken og slår tonen an i debatten. Vi ønsker at åbne erhvervslivets ører for musikkens kommercielle potentiale.

Bygger bro mellem industrier
Som Director of Business Development arbejder jeg hver dag på at bygge bro mellem erhvervslivet og vores 2600 medlemmer, og vores Superliga Soundboard er skabt for
at facilitere det direkte møde mellem parterne. 

Målet er at sikre, at virksomhederne kan spille på flere strenge i den kommercielle værdiskabelse.


"Musik kan skabe kommerciel værdi
for virksomheder"


Konferencens tema

Torsdagens tema bliver: ”Hvordan kan musik skabe værdi i virksomheder?”
Vi ved fra videnskaben, at musik kan gøre en markant forskel for det enkelte menneske, hvis den anvendes rigtigt. Det er nemlig ikke lige gyldigt, hvordan man strategisk anvender musik i organisationer. 

Udvikl morgendagens medarbejder
Musik kan medvirke til at udvikle morgendagens medarbejder. Min personlige ambition for musikken er, at den som minimum indtænkes i HR-arbejdet på linje med fitness, firmasport samt lækker og sund mad til medarbejderne.

For 15 år siden var det utænkeligt, at en virksomhed skulle have eget fitnessrum. Nu har medarbejderne fået stimuleret muskelimpulserne, og jeg mener, at det er tid til at stimulere de kreative impulser i hjernen, så medarbejderne bliver mere produktive. 

Et strategisk samarbejde
MusicBusiness 2020 slår på tromme for et strategisk samarbejde, der kan gavne begge parter. Erhvervslivet kan profitere af målrettet anvendelse af lyd og musik, og dét kan komponisterne levere.

På torsdag tager vi endnu et spadestik i bestræbelserne på at bygge broen og anvise, hvordan komponister og virksomheder krydser den i fællesskab.


Sådan forløb vores første
Superliga Soundboard: